Jan Høilund – Iværksætter by nature
Fra en baggrund som tømrer er Jan kommet vidt omkring i sit professionelle liv. Han har opbygget en række virksomheder, udviklet et franchise-koncept inden for energirådgivning og etableret et kontorfællesskab. Han har også været Årets Leder i JCI Danmark og beklæder flere bestyrelsesposter – og så er han rigtig dygtig til at rejse midler til udvikling.
Jan Høilunds drive, passion og formidlingsevner alene garanterer, at hans workshop om Softmoney bliver ganske forrygende – og når man oven i hatten bliver klogere på, hvordan han på tre år har rejst over 1 million kroner til sin virksomheds forbedring, er det svært at komme i tanke om en bedre måde at bruge sin eftermiddag på!