Line Baun Danielsen er mor til to og stort familiemenneske, journalist, medie- og kommunikationsrådgiver, blogger, influencer, tidligere professionel ishockeyspiller.
Hun var en af pionererne på TV2 Danmark i 1988 og har været vært på utallige tv-programmer, sportsbegivenheder, valg, kulturelle og kongelige events på TV2, TV3, DR og TV2 Lorry.
Siden 2009 har hun stået i spidsen for sin egen virksomhed LBD Kommunikation, som tilbyder medietræning og kommunikationsbistand og løser konference– og foredragsopgaver.
Lines erfaring bygger på den viden, hun har samlet gennem de mange år med live TV og interviews indenfor alle genrer og emner: Politik, kultur og sport, kritisk, medfølende og kontant.
Hun har desuden arbejdet som influencer siden 2016 og driver et blogunivers for kvinder 45+, en fitness camp for kvinder i Marbella og har netop udgivet bogen ‘Hele vejen til kisten - inspiration til et (langt) sjovere liv'.
En bog, der hylder alder og går imod aldersdiskrimination og de mange fordomme og myter, der knytter sig til livet efter de 50.