Stig Severinsens mission er at hjælpe flest muligt med at trække vejret mere bevidst og dermed øge den daglige sundhed og velvære. Han har skabt Breatheology® - en global online platform som tilbyder kurser indenfor stresshåndtering, PTSD, rehabilitering, peak performance mv.
Discovery Channel kronede Stig til ”The Ultimate Superhuman”, da han holdt vejret i 22 minutter under vand og han har Guinness Verdensrekord i ”længste dyk under is” (i badebukser).
Stig er er uddannet cand.scient. i Biologi og ph.d. i Medicin og startede sin første konsulentvirksomhed i 2002. Han træner bl.a. Frømandskorpset, Flyvevåbenet, Olympiske atleter og Business Executives, heriblandt Jacob Risgaard og Martin Thorborg. Han træner også mod en ny Guinness Verdensrekord og har allerede sikret sig billet til OL i Tokyo 2020.
Fotograf: Casper Tybjerg