Bag om online betalingsløsninger - dét skal du vide

Co-founder & CEO, ePay, Morten Lanng Gulstad
Morten Gulstad Seedster
workshop-arena

Tidspunkt: 4. marts 2026 kl. 09.00 - 09.50

Morten Gulstad giver et lærerigt indblik i, hvad man skal være opmærksom på, når man vælger betalingsløsning, og hvorfor den billigste aftale i sidste ende kan vise sig at blive den dyreste.

Med sin baggrund i softwareudvikling og fintech kombinerer han indsigt i teknologi, forretning og sikkerhed – og giver deltagerne konkrete værktøjer til at træffe de rigtige beslutninger i en branche, hvor detaljerne kan gøre hele forskellen.

Om Morten Lanng Gulstad

Co-founder & CEO, ePay,

Morten Lanng Gulstad er serieiværksætter og fintech-profil med over 20 års erfaring i betalingsbranchen. Han var med til at stifte ePay tilbage i 2001, som udviklede sig til en af Nordens førende betalingsløsninger. Efter at have solgt virksomheden til Bambora (senere Worldline), købte Morten i 2023 ePay tilbage sammen med sin medstifter – for igen at sætte retningen for en af Danmarks mest kendte betalingsgateways.

Sideløbende har Morten grundlagt og investeret i flere tech- og fintech-virksomheder, bl.a. Cardtokens.io, der leverer netværkstokenisering til betalingsindustrien, og Softpay, der forvandler en IOS eller Android-enhed til en betalingsterminal.