Bagsiden af medaljen er også af guld

Kommerciel direktør, FC Midtjylland A/S, Jacob Jørgensen
Jacob Jørgensen
workshop-arena

Tidspunkt: 17. marts 2022 kl. 09.00 - 09.50

Det er ikke alle, der lykkes med at være iværksætter. Jacob Jørgensen er en af dem, men han ville ikke have været det foruden.

Et eventyr som diskoteksejer midt i 20'erne satte Jacob Jørgensen i en milliongæld. Den dag i dag betaler han stadig af på lånet, mens hans partner kom ud af det med en god sum penge. Trods det har han aldrig ærgret sig, for han lærte en masse, og det har bragt ham dertil, hvor han er i dag.

Budskabet i Jacob Jørgensens fortælling er: Hvis du på et tidspunkt må lukke din iværksætterdrøm ned, så vend det til din fordel. Måske var det verdens dyreste uddannelse, men det var også den bedste, og netop derfor er der mange, som gerne vil have en som dig ansat.

Bagsiden af medaljen er jo også af guld. Sammen dyrker vi drømmen!

Om Jacob Jørgensen

Kommerciel direktør, FC Midtjylland A/S

Jacob Jørgensen blev selvstændig som 24-årig og solgte sin virksomhed som 30-årig. Han har siden arbejdet med sport management og salg inden for håndbold og fodbold. Siden 2010 som CEO eller CCO.

Han har via en innovativ markedsstrategi med fokus på relationssalg og social selling solgt sponsorater for et 3-cifret millionbeløb.
De seneste fem år har Jacob og hans team sat omsætningsrekord, samtidig med at contribution margin er løftet markant.

Jacob Jørgensen hader demotiverede sælgere med dårlige undskyldninger og elsker passion og vilje. Han tror på, at iværksætteri er den bedste uddannelse og ansætter hellere tidligere selvstændige end højtuddannet arbejdskraft.