Hvad gør jeg, når det går galt?

CEO & Partner, DiningSix, Sandra Marquardsen
Sandra Marquardsen
workshop-arena

Tidspunkt: 6. marts 2025 kl. 10.00 - 10.50

En stor del af iværksætterlivet er modgang. Selv de bedste idéer og de mest hårdtarbejdende iværksættere ramler ind i problemer, som de ikke selv kan gøre noget ved, som f.eks. inflation, energikrise og rentestigninger.
Samtidig kan en indre fare lure, hvis man ikke har styr på papirarbejdet.

I denne workshop vil tidligere konkursadvokat og nuværende CEO og partner i DiningSix A/S Sandra Marquardsen dele sine erfaringer fra et liv som advokat for nødlidende virksomheder på tværs af brancher, og give deltagerne en guide til at sikre deres virksomhed mod modgang - udefrakommende som den der kan lure latent.

Sandra deler sine bedste råd til, hvordan man skal forholde sig, hvis det alligevel går galt, og hvordan man sørger for at komme godt videre med sin idé, selvom det første setup ikke virkede. Hun har også en øvelse med, der åbner op for interaktion blandt deltagerne.

Om Sandra Marquardsen

CEO & Partner, DiningSix

Sandra Marquardsen er CEO & Partner i restaurantkoncernen DiningSix.

I mange år forfulgte hun drømmen om at blive advokat. Hun uddannede sig og fik tilbudt mange jobs inden for advokatbranchen. Alligevel besluttede hun kort efter at have fuldført sin uddannelse at springe ud i livet som selvstændig på fuld tid.

Sammen med sine venner og partnere begyndte hun at forfølge drømmen om at drive sin egen virksomhed i stedet for den drøm, hun altid havde haft hele sit liv. Hør hendes historie om, hvordan de gik fra at drive en lille cafe i Aarhus til nu at have over 700 medarbejdere fordelt i Danmark, Norge og London.