Vores største fuck-ups

Jægersoldat og ledelsesekspert, Nicolai Moltke-Leth ,
Investor & direktør, LoveMondays, Margrethe Dal Lehrmann ,
Partner, DiningSix, Morten P. Ortwed ,
Investor, LoveMondays, Jan Dal Lehrmann
Seedster special Fuckups
seed-stage

Tidspunkt: 3. marts 2025 kl. 17.00 - 17.50

Fejl er ærgerlige, frustrerende, panikfremkaldende – og ikke til at undgå.
Det er af vores fejl, at vi lærer mest.

"I never loose. I either win or learn” - Nelson Mandela.

Glæd dig til denne special session på Seedster hvor de fire garvede erhvervsfolk Margrethe Dal Lehrmann, Morten P. Ortwed, Nicolai Moltke-Leth og Jan Dal Lehrmann deler ud af deres største fuck-ups i karrieren, og hvad de har lært af dem.

Om Nicolai Moltke-Leth

Jægersoldat og ledelsesekspert,

Nicolai Moltke-Leth er sociolog, master i positiv psykologi og tidligere jægersoldat. Han har gennemlevet fysiske og mentale udfordringer, kun de færreste tør drømme om.

Fra officer i Jægerkorpset, har han gennemført Paris-Dakar, besteget bjerge i Himalaya, Europa og Afrika og fuldført verdens hårdeste udholdenhedskonkurrencer Eco-Challenge og Raid Gauloises. Nicolai har afprøvet lederskabets mange facetter som officer i militæret, skoleleder i uddannelsesverdenen, kaptajn på et sportshold og som iværksætter og leder i sin egen virksomhed.

I 2007 grundlagde han True North, som har hjulpet mere end 40.000 teenagere med deres personlige lederskab og sociale kompetencer. I 2013 stiftede han True North Efterskole som har til formål at være et pædagogisk fyrtårn, for hvordan man kan klæde unge mennesker på til det 21 århundrede.

True North seneste tiltag er Young Professionals som fokusere på at træne unge medarbejdere (16-30 år) i virksomheder i personlige og sociale kompetencer til at indgå i et professionelt fælleskab.
Nicolai store erfaring med udviklingen af livsledelse kommer også ledere og medarbejdere til gode både i det offentlige og private igennem True North Leadership.

Om Margrethe Dal Lehrmann

Investor & direktør, LoveMondays

Margrethe Lehrmann har som topleder arbejdet med turnarounds, vækstvirksomheder og været indkøbsdirektør i Magasin.

I dag er hun investor og direktør hos LoveMondays, der har aktive investeringer i mere end 14 virksomheder indenfor bl.a. Markedspladser & Saas, E-commerce, Subscription, Livsstil & Retail.

Om Morten P. Ortwed

Partner, DiningSix

Morten er partner i restaurantkoncernen DiningSix. Han bor i London, hvor han er flyttet til med sin familie for at åbne restauranter. Derudover har de også udvidet til Norge.

Morten ser sig selv mere som iværksætter end restauratør. Han har ingen uddannelse og er selvlært i alt, hvad han kan. Hans styrke er inden for marketing, det gode værtsskab, og at sætte det rigtige hold.

DiningSix er fortsat i gang med at vækstrejse med en målsætning om at runde en omsætning på en milliard i 2030.

Morten fungerer også som bestyrelsesformand i Teeshoppen, der opererer på 7 markeder, og han var medlem af bestyrelsen i About Vintage, der solgte ure til hele verden.

Om Jan Dal Lehrmann

Investor, LoveMondays

Jan Dal Lehrmann har efter succesfulde exits af Bilbasen (Co-founder og CEO) og Benjamin Media (Investor and CEO) viet de seneste 12+ år af sit liv til investering i startups og scaleups.

Indtil videre er det blevet til 35 investeringer og 16 exit og ROI på 20x.
Investeringsselskabet hedder LoveMondays, fordi vi hjælper med skalering gennem en vinderkultur med purpose, holdånd, retning, lederskab og know your numbers.