Skab mindeværdige kundeoplevelser og byg stærke relationer

Kongen af kundeoplevelser, Ian Wisler-Poulsen
Ian Wisler-Poulsen
workshop-arena

Tidspunkt: 3. marts 2026 kl. 15.30 - 16.20

Ian Wisler-Poulsen har 2 punkter på agendaen:
- Hvordan dyrker du relationen til dine kunder og
- Hvordan bliver du den bedste version af dig selv

Vi skal vidt omkring.

Vi starter i en café i Vejle, hvor der skete noget magisk. Så suser vi videre til Den sorte diamant, for de kender effekten af at gøre det nemt for kunderne. Herefter skal vi i banken for at høre om en tendens til interaktion, der er eksplosivt voksende. Men det ender heldigvis godt, for du er helten i dén historie.

Vi ser også på, hvad Serena Williams kan lære os om at vurdere vores egne evner, og hvordan vi kan bruge vores mobil til at opbygge empati ved mødet med kunden. Næste stop er en markedsplads i Etiopien, et lokalt supermarked, en 7-Eleven i lufthavnen og La Glace i København – for de har noget tilfælles.

Hvis vi er heldige, kigger Obama forbi og hilser på, og så slutter vi på et hospital i USA, hvor gode relationer redder liv.

Om Ian Wisler-Poulsen

Kongen af kundeoplevelser,

Customer Experience Expert Ian Wisler-Poulsen hjælper virksomheder med at skabe bedre oplevelser for deres kunder.

Ian er anerkendt for sine foredrag. Han har været keynote-speaker på adskillige konferencer
og holdt oplæg flere steder i Europa samt USA. Endelig er Ian forfatter til flere fagbøger bl.a. de 2 Bestsellere ”Grundbog i Servicedesign" og ”Tag ansvar for kundeoplevelsen”, som bruges på flere videregående uddannelser. I januar 2025 udkom Ians 7. bog ”Den kop kaffe glemmer jeg aldrig”.

Ian har haft egen virksomhed siden 1997. Herudover har han været ekstern lektor på ITU og RUC samt undervist på flere videregående uddannelser. Han har desuden været ansat i flere virksomheder – senest i Tivoli, hvor han var ansvarlig for Tivoliakademiet, som hjalp andre virksomheder med at skabe stærkere kundeoplevelser.