Fra frygt for forandring til mod på at Disrupte: En psykologisk opskrift på et disruptions-klart Team

Iværksætteren bag Penneo og Estaldo, Jakob Neua Nørgaard
Jakob Neua Nørgaard
seed-stage

Tidspunkt: 5. marts 2026 kl. 10.00 - 10.50

Hvad gør startups exceptionelle til innovation, mens store virksomheder kæmper med forandring?

Et inspirerende foredrag, der dykker ned i hemmeligheden bag disruption og innovationsparathed.

Med konkrete eksempler fra virkeligheden og praktiske redskaber bliver du guidet til at forstå, hvordan kendskabet til dit teams personlighedstyper kan forbedre dynamikken og omdanne frygt for forandring til en drivkraft for kreativitet og mod.

Du vil opnå en større forståelse for, hvordan personlighedernes styrker og motivationsmønstre kan bruges som værktøjer til at fremme en innovationskultur, hvor alle bidrager optimalt.

Er det ledelse, der driver innovation, eller er det indsigt i mennesker og relationer, der skaber ægte forandring? Dette foredrag giver jer svarene – og værktøjerne til at opbygge fremtidens innovative teams.

Om Jakob Neua Nørgaard

Iværksætteren bag Penneo og Estaldo,

Jakob Neua Nørgaard er idémanden bag Penneo, den digitale signeringstjeneste, der har revolutioneret måden, virksomheder håndterer dokumenter og underskriver online. Han er også medstifter af Estaldo, en innovativ ejendomsmæglerplatform, som han præsenterede i Løvens Hule med sin co-founder Ann—iført shorts og med den nordjyske underspillede charme, som de fleste der møder ham siger kendetegner hans stil.

For Jakob er teknologi ikke bare et redskab, men et univers af muligheder. Hans karriere har derfor spændt vidt—fra medieportaler og webshops til bureauverdenen—og allerede som 19-årig var han med til at opbygge et af Danmarks første store mediesites, Connery.dk, helt tilbage i år 2000.