
Tidspunkt: 3. marts 2026 kl. 14.30 - 15.20
Denne workshop giver dig konkrete indsigter i, hvordan man bygger et B2B-brand, der er relevant, differentieret og autentisk.
Gennem konkrete øvelser stiller vi skarpt på, hvordan du skaber en stærk identitet, kommunikerer din værdi og sikrer, at dit brand sætter både retning og aftryk. Workshoppen henvender sig til CEOs, CMOs og andre, der har ansvaret for at drive et modigt og mærkbart brand i 2026.
Branding is not about being known, it’s about being known for something!
Om Mette Hejl
CEO & Partner, Pravda
Mette Hejl er CEO og Partner i Pravda A/S, som er blandt Nordens mest anerkendte B2B brandbureauer. Under hendes ledelse har Pravda opnået betydelig anerkendelse i branchen, blandt andet med 11 x Red Dot Design Awards og flere internationale priser.
Mette Hejl er tre gange udvalgt til The M-List, der hvert år hylder omkring 200 af de mest indflydelsesrige profiler inden for marketing, tech, kommunikation og medier i Danmark. Hun er desuden udnævnt som rollemodel i en landsdækkende kampagne af Dansk Erhverv for sit mangeårige virke og sit bidrag til bl.a. debatten om kønsroller og ligestilling i erhvervslivet.
Hun er kendt for at have stærke og velartikulerede holdninger til ledelse og kommunikation og skriver jævnligt debatindlæg i toneangivende medier som Finans.dk og Markedsføring.dk. Mette Hejl deltager ofte som oplægsholder, debattør og faglig bidragsyder i konferencer og brancherelaterede arrangementer, hvor hendes perspektiver skaber debat og sætter retning.
Hun er desuden bestyrelsesmedlem i Plantorama og varetager en række tillidshverv for blandt andet Dansk Erhverv og Sydbank. Mette Hejl er en markant stemme i branchen, der med stort engagement arbejder for at udvikle både mennesker, virksomheder og den offentlige samtale om moderne ledelse.