For at blive en succes, skal du føle dig som én

Coaching pionær, Sofia Manning
Sofia Manning
seed-stage

Tidspunkt: 4. marts 2025 kl. 18.00 - 18.50

Drømmen om succes spirer i de fleste iværksættere– herunder også den økonomiske succes.

Men hvad får DIG til at føle dig som en succes?
Er det andres tanker om dig? Eller hvad de siger højt om dig? Er succes for dig dine tanker om dig selv? Handler det om din indre succes eller den ydre, hvor du bliver beundret af andre?

Uanset hvad, så er det et faktum, at du bevidst kan arbejde med dine tanker og følelser for at blive mere succesfuld i præcis den retning, der føles rigtig for dig.

Succes afhænger af øjnene, der ser – men først og fremmest må du selv føle, at du er en succes. Hvis ikke du selv tror på det, gør andre det heller ikke. Ofte er det netop andres blikke og dine egne spørgsmål til verden, der afslører din succes og dine muligheder for at opnå den.

Gennem sin egen personlige iværksætterrejse og erfaring med succes hjælper Sofia Manning dig med at formulere dit personlige succesmanifest, så der skabes balance mellem dine værdier og den succes, du stræber efter i dit liv.

Om Sofia Manning

Coaching pionær,

Sofia er indbegrebet af coaching i Danmark. Hun har uddannet mere end 7000 tusinde coaches – de fleste fra hendes kendte hus på Frederiksberg, Sofias Hus.

Efter et radikalt karriereskifte i starten af sine tyvere tilkæmpede Sofia sig seks års mesterlære i Californien under vingerne på verdens førende coach, Tony Robbins.
Da hun vendte hjem, satte hun sig for at introducere danskerne for coaching, og hendes første bog solgte 150.000 eksemplarer.

Hun har opbygget en særdeles succesfuld coachingvirksomhed – men lægger ikke skjul på, at hun først og fremmest er mor. For Sofia er succes og frihed den optimale kombination af forretning og familieliv.

I dag driver hun sin virksomhed fra et byhus i Malaga, en olivenlund i Andalusien og Sofias Hus på Frederiksberg.