Tidspunkt: 4. marts 2025 kl. 12.00 - 12.50
Vores fiktive chokoladebar viste, hvor nemt Meta-markedsføring kan være – nu skal den til udlandet!
Sidste år satte vi os for at bevise, at Meta-markedsføring hverken kræver held eller eksperter, men at man kan lave det meste selv. Derfor producerede vi en falsk chokoladebar og gav os selv 30 dage til at vise, hvor langt man kan komme for 10.000 kr. og en iPhone.
Vores eksperiment blev taget rigtig godt imod, og derfor har vi valgt at tage de bedste læringer fra vores første forsøg og tilføje en tur i tidsmaskinen, hvor vi forestiller os, at vores lille chokoladebar skal til udlandet.
Hvordan gør man det? Hvilke lande skal man vælge? Og hvordan kan man bruge kunstig intelligens til at hjælpe dig med annoncerne?
Om Nick Traulsen & Jacob Krogh
Partnere, The Marketing Guy
Nick Traulsen og Jacob Krogh er fra The Marketing Guy, som er et paid social bureau med base i hjertet af København. På få år har det unge team blandt andet hjulpet SOUNDBOKS, Happy Helper, Decofarver, Shaping New Tomorrow (og mange flere) med for alvor at skyde væksten i gang på de sociale medier samt etablere Facebook og Instagram som de primære salgskanaler.
Bureauet fokuserer kun på sociale medier (Facebook, Instagram, TikTok) fordi de hellere vil være specialister på ét felt end at være generalister, der kan lidt af det hele. I dag har de arbejdet sig op til at blive landets førende SoMe-nørder.
Prøv at sætte din annoncekonto og et Excelark foran dem... så skal du se julelys i øjnene og savl i mundvigen!